11. februar 2004

Sigurd Schytz Kollegiet
Begyndelsen 
 
 
 
Teknikum
Historien bag Sigurd Schytz Kollegiet tager sin udgang i begyndelsen af 1960 `erne.  På det tidspunkt var den 3 årrige overbygningsuddannelse på Teknisk Skoles Skibsbygger uddannelse for længst anerkendt som teknikumingeniøruddannelse. Fra 1962 fik man Undervisningsministeriet tilladelse til udover skibsingeniører, at uddanne maskiningeniører. Der blev oprettet en selvejende institution ”Helsingør Teknikum”. Ingeniøruddannelsen havde hidtil i Helsingør foregået i Teknisk Skole lokaler på Sønder Strandvej i Helsingør.
Nu var de store årgange (de der var født omkring 2. verdenskrig) begyndt deres videregående uddannelse, også på Helsingør Teknikum. Der blev på grundlag af den årlige tilgang fra 1959 - 1962 udarbejdet en prognose, der viste at der i 1966 ville være 400 studerende i gang med uddannelsen til ingeniør i Helsingør. Der var mangel på plads på Teknisk Skole. Man lejede sig ind på Nordlyset ved Nordhavn i Helsingør og på ”pap-skolen” for enden af Blichersvej. Prognosen viste også at der i 1974 forventedes at være 1200 studerende på Teknikum i Helsingør. Disse prognoser var udarbejdet af Undervisningsministeriet stærkt bistået af forstanderen skibsingeniør Erik Kallenberg, af de studerende i omtale kaldet ”Kong Erik”. Prognosen forårsagede at der blev bygget et nyt Teknikum ved en nye sidevej til Esrumvej, Rasmus Knudsens vej (tidligere direktør på Helsingør Skibsværft). Denne skole blev taget i brug i august 1966.
 
 
 
Bolig situationen
I forlængelsen af anerkendelsen af Skibsingeniør uddannelsen var der mellem Sdr. Strandvej - Skydebaneallè og Stuppedamsvej med støtte fra værftsindustrien i halvtredserne bygget et stort 5 etager højt rødstens kollegiehjem for skibsingeniørstuderende. Værelserne var små godt 9 m². Der var fælles toiletrum og fælles badefaciliteter. Der var ikke køkken adgang i det, der i stueplan af bygningen var en udmærket kantine, hvor alle de studerende kunne købe kort til. Priserne var rimelige 10 spisebilletter købt på Teknisk Skoles administrationskontor kostede 25 kr. og 40 øre, for sådan en billet fik man så en varm ret.
 
Boligforholdene var således at næsten alt i Helsingør kunne lejes ud (1965). Små kælderværelser med cement gulv,. Meget små værelse 6-7 m² på kvisten af et hus. Normalt med adgang til toilet, men ikke bad og normalt aldrig med køkken adgang.
Forstander Kallenberg tog initiativ til, at der skulle bygges et kollegium. Han fik sammensat en lille arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de 3 uddannelsesskoler i Helsingør Teknisk Skole, Teknikum og Handelskolen. Der var en forhåndsaftale med kommunen om at købe jorden og et skitseprojekt blev fremstillet.
 
 
 
DUK
Udviklingen var ikke speciel i Helsingør - sådan var det landet over. En gruppe af studerende i København tog sagen i egen hånd og skabte De Unges Boligaktion. De var i en periode i TV avisen hver uge med nye aktioner. Deres leder Henning Hermansen havde fingerspidsgefyl for presse dækning. De unges Boligaktion (1), Lærerstuderendes Landsråd (2) og StudieRådet ved Danske Teknika (2) stiftede Dansk Ungdom Kollegieselskab med 5 bestyrelsesmedlemmer, her med antal repræsentanter nævnt i parentes.
På Studierådets repræsentantskabsmøde i december 1965, mødtes Helsingør repræsentanterne så med DUK`s formand ingeniør Flemming Rasmussen. Fra de studerende side var der et ønske om ved nybyggeri at hæve standarden, men samtidig sikre en rimelig lav husleje.
 
 
 
Et DUK kollegium i Helsingør
Den 25. marts 1966 blev de studerendes repræsentanter  indkaldt til et møde på papskolen på Blichersvej, hvor arbejdsgruppens planer om kollegiebyggeri nu skulle forelægges de studerende. De to aktive af de ingeniør studerende var formanden for De Studerendes Råd (DSR) ved Helsingør Teknikum, Leif Lennart Hansen og Henning Heesche, der var DSR`s boligmand. Til mødet havde de studerende fået lov til at tage DUK`s formand Flemming Rasmussen med.
 
Mødet foregik på den rektor Jørgen Braun Hansens kontor på Papskolen, Blichersvej 123. Han var nyudpeget som rektor og dermed øverste leder. Erik Kallenberg var fortsat forstander på Teknisk Skole og forstander for Teknikums Skibsretning. Kallenberg var ikke med til mødet.
Tegninger blev forevist. Store atrium gårde, hvor det måske var tvivlsom om solen kunne nå ned i bunden over de fire længers tre etager med rejsning. Der var ikke toilet på de 12 m² store værelser, men på en forskudt etage mellem to etager. Her var der så fælles toiletrum, som man skulle igennem for at komme ind på et lille tekøkken, hvorfra man kunne gå ind i et stort fælles bruserum. Der skulle bo 40 på hver etage, d.v.s. 80 til deling om et lille te køkken. Der var åben svalegang på etagerne. Skulle man på toilettet midt om natten skulle man altså ud på den åbne svalegang og en halv etage ned. De studerende kunne få en repræsentant i bestyrelsen, der endvidere skulle omfatte repræsentanter fra styrelserne på Teknikum, Teknisk Skole, Handelsskolen og 1 fra byrådet.
 
De studerende var voldsomt kritiske overfor projektet, ”der bar præg af at måtte være tilfredsstillende for de der havde været under uddannelse i trediverne, men helt utidssvarende og morgendagens slum”. De uddannelsessøgende kunne ikke bakke projektet op.
 
Herefter blev der fra de studerendes side taget kontakt til borgmester Sigurd Schytz. Han var meget positiv overfor de studerendes ønsker om selv - med  DUK - at overtage projektet, men var bundet af den gamle aftale om at sælge jorden til arbejdsgruppen. Efter Sigurd Schytz´s anvisning opsøgte Leif Hansen og Henning Heesche herefter hvert enkelt medlem af den gamle arbejdsgruppe - på nær Erik Kallenberg. Det endte med et møde med alle involverede parter 30. juni 1966. Inden mødet havde Teknikums styrelse dog skriftligt oplyst, at de trak sig og ville overlade projektet til de studerende. På mødet aftales, at de studerende overtog projektet og i aftalerne om honorar med ny arkitekt, advokat og forretningsfører ville sikre, at de der havde haft omkostninger ved det foreløbige projekt blev dækket ind.   
 
 
 
Kollegielov af 1966
I 1966 vedtog Folketinget en kollegielov, der betød at kollegiet kunne få offentlig støtte til byggeriet nå det var åbent for alle unge uddannelsessøgende. Støtten bestod i at staten mod pant i ejendommen kunne give et i 45 år rente og afdragsfrit lån op til 45 % af byggeomkostningerne. De studerendes foreninger landet over gik i gang med behovsundersøgelser.   I de følgende år skød mange kollegieprojekter op og temmelig mange af dem blev gennemført. Loven sikrede også at de uddannelsessøgende kunne få  flere repræsentanter i et kollegiums bestyrelse.   
        
Den 8. februar 1967 afholdes der stiftende bestyrelsesmøde for den selvejende institution DUK kollegiet Helsingør. Henning Heesche vælges som formand, Leif Lennart Hansen som næstformand og  Lasse Steen Jepsen som sekretær. I bestyrelsen sad i øvrigt J. Braun Hansen, Per Teilmann Christensen, Flemming Rasmussen og Leif J. Madsen. 7. november 1967 udtrådte Leif Lennart Hansen efter eget ønske af bestyrelsen og J. Braun Hansen  valgtes som næstformand. Sener indvælges lektor, ingeniør Palle Mæchel i bestyrelsen.
Kollegier hørte under Undervisningsministeriet, men blev senere flyttet til boligministeriet. Da vedtægterne var blevet godkendte af ministeriet havde De Studerendes råd 2 pladser i bestyrelsen, StudieRådet ved Danske Teknika 2 pladser, DUK 1 plads, kollegianerne 1 plads, byrådet 1 plads. Det stod for starten i Helsingør klart, at kollegianere normalt ville være beboer i 4 år enkelte måske helt op til 7 år. Men med en meget snæver tidshorisont. Skulle der senere vedligeholdelsesarbejde til med efterfølgende små ændringer i huslejen kunne man som beboer nok mene, at sådan noget kan man gå i gang med når jeg er flyttet. Derfor var det de studerendes organisationer som også måtte være ansvarlig overfor kommende studerende, der skulle have flertallet i bestyrelsen.  De ingeniørstuderende og deres organisationer kunne sætte sig på 6 ud af bestyrelsens 7 pladser. Det var meget, derfor valgt man at tage lidt erfaring med. Således blev der  på 2 pladser udpeget af DSR ved Teknikum udpeget en fra DSR og en af underviserne (Palle Mæchel). De to pladser som Studie-Rådet udpegede blev Henning Heesche og rektor J. Braun Hansen. DUK var repræsenteret ved sin formand ingeniør Flemming Rasmussen og senere ingeniør Lasse Steen Jepsen. Flemming Rasmussen sad endvidere i ministerens Kollegieråd.        
 
Nu kommer der gang i sagerne. Institutionen bliver godkendt af ministeriet. Kommunen udarbejder lokalplan, så der tillades kollegiebyggeri og en bebyggelsesprocent på 50. Jorden bliver med støtte fra ministeriet købt af kommunen. Arkitekt Helge Langetoft får udarbejdet et projekt i 2 etaper 1. etape med 5 blokke og anden etape med 4 blokke. Efter ok i ministeriet og kommunen udsendes projektet og der holdes i licitation `på Socialboligselskab Helsingørs hovedkontor.
 
Et krav fra de studerende var at der skulle være selvstændig badeværelse med toilet ved hver værelse. Det blev der. Der var fælleskøkken på hver etage, samt fælles opholdsrum + altan. Der var så 15 værelsesenheder på hver etage om et køkken og et opholdsrum. På hvert værelse var endvidere en lille altan i hele værelsets brede. Denne altan havde en dybde så en ølkasse kun stå på den.
Endvidere indeholdt projektet en kantine, et lokale med dyrlæge godkendt gulvafløb til en evt. lille kollegium brugsforening. Inspektør kontor, Kollegianerråds kontor, mødelokale, vaske- og stryge rum, et filmfremkalder rum med mørkekammer, aktivitetsrum, sauna, depot rum samt rum til varmeveksler med kapacitet så man kunne klare det helt udbyggede kollegium med 9 blokke.
Et andet krav fra de studerende var, at man ikke blev smidt ud ved månedens udgang når man var blevet færdig med sin uddannelse, men at man fik 3 måneder til at finde noget andet. Det var ødelæggende for mange, at man samtidig med at være oppe til eksamen skulle finde noget andet at bo i. Det var dengang meget svært at finde en bolig.
 
Første etape bestod af 3 blokke med i alt 135 værelse. samt 2 lejlighedsblokke bestående af 24 2½-værelses lejligheder, 6 2-værelses lejligheder og 12 1-værelses lejligheder. I alt 177 lejemål.
 
C. G .Jensen vandt licitationen som hovedentreprenør og arbejdet gik i gang.
 
 
 
Spaden i jorden
I slutningen af august 1969 sætte borgmester Sigurd Schytz som den første spaden i Jorden, det andet spadestik tages af rektor J. Braun Hansen og det tredje af formanden for Studie-Rådet ved danske teknika Niels Moe.
 
Bestyrelsens formand deltog ofte i byggemøderne, små og store ting blev fulgt op.
 
 
 
Bestyrelsens arbejde
Der blev i løbet af 1969 sat et projekt i gang hvor uddannelsessøgendes foreninger i Helsingør bliver søgt indraget i fastlæggelse af regler for indstillingsprocedure, pointgivning og husorden.
Den 1. april 1971 kunne blok 1 (Guldgravervej 35) tages i brug. Blandt indflytterne var alle de der hidtil havde boet på det gamle kollegium ved Teknisk Skole. Efterhånden som de andre blokke blev færdig skete der også her indflytning. Således at de sidste førstegangs indflytninger skete sent i 1972. Det udenom liggende jordarbejde med parkeringspladser, med træværk til at holde på jorden til de mange buske samt de store niveauforskelle og gårdsplads blev først endeligt færdigt i foråret 1973.  
 
Som forretningsfører havde den ny bestyrelse valgt BOAM (Bygge Og AdMinistrationsselskabet af 1966). Det var et selskab stiftet af den samme kreds som havde stiftet DUK. Direktør for BOAM var Henning Hermansen. Så længe byggeriet stod på gik det godt. Men i administrationsfasen viste det sig at BOAM udviste en meget dårlig service for ikke at sige uforskammet opførsel overfor de studerende. Det kom nok bag på dem at de uddannelsessøgende ofte har dårlig økonomi. Derfor telefonerede nogle hver måned om at få udsættelse med huslejen 5 - 14 dage. Hertil kom at der hvert år er ca. 120 ind- og udflytninger. Hvis en administration er for lille til at kunne klare sådanne henvendelse, så kommer den ofte til at virke fjendtlig overfor lejerne - som i princippet er kunderne.
 
I forbindelse med indflytningen på kollegiet havde ministeriet givet en gave til møblement til værelserne og lejlighederne, samt en gave til indkøb af møbler i fællesrummene. Formanden for kollegianer rådet på det gamle kollegiehjem ved Teknisk Skole, Niels Rask Nielsen samt Henning Heesche fik mandat  af bestyrelsen til at finde de rette møbler. Det blev solide møbler, Frits Hansen møbler og FDB stole. Hvert værelse blev udstyret med en sovesofa, et skrivebord, 2 reoler, en lænestol og en kontorstol. Langs vinduet var der oprindeligt en indbygget bænk ca. 25 cm. bred - så der kunne sidde mange på et værelse. Køkken og kantine blev udstyret med FDB stole og borde.
Da regningen fra Frits Hansen (525.000 kr.) kom til BOAM`s administration sendte man den herfra videre til ministeriet, der 23 senere meddelte, at man havde betalt direkte til Frits Hansen. Undervejs fik Henning Heesche erfaring om at BOAM havde beregnet sig rentepenge fra kollegiet for 525.000 kr. i 23 dage. Formanden ringede Henning Hermansen op og spurgte efter indledende bemærkninger om det kunne have sin rigtighed at BOAM trak renter fra kollegiet for de penge ministeriet havde betalt direkte til Frits Hansen. Det bekræftede Hermansen, og sagde at sådan gjorde man inden for alle sociale boligselskaber.
-Men du er jo ikke et boligselskab, men en privat forretningsfører der har skrevet under på at du vil varetage kollegiets interesser, sagde Heesche. Men Hermansen ville ikke give sig for dette urimelige princip.
 
Herefter blev der indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde. Efter nogen skriveri frem og tilbage besluttedes at skifte forretningsføre, at kræve kritisk revision, som hverken ministeriet eller Helsingør kommune havde indvendinger mod.
Kort efter blev der indgået aftale med Rasmussen Byg og BO ledet af Flemming Rasmussen. Der lå administrationen så i adskillige år indtil Flemming Rasmussen og han frue Birgit solgte deres selskab til Kuben.
 
Navneskift
Borgmester Sigurd Schytz stillede ikke op ved kommunevalget i 1970. Den nye storkommune var sammensat af de to gamle nabokommuner Helsingør og Tikøb. I sommeren 1970 besluttede bestyrelsen, at spørge Sigurd Schytz om man måtte opkalde kollegiet efter ham. Det bekræftede han med glæde. Samtidig udtrykte han ved besøg på kollegiet glæde over udsigten fra værelse 3535. Herfra kunne han lige se Maria Kirken i Helsingborg.
 
Inspektør
Det stod ved kollegiet første indflytning klart at man skulle have en kollegieinspektør. Der havde været drøftelse om en Efor, men de studerende opfattede det som omkostningsfyldt, hvis m² skulle bruges til en sådans lejlighed. Braun Hansen foreslog at man deltes om en medarbejder på teknikum. Det blev snedker John Conradsen, der fik opgaven på deltid at være inspektør for kollegiet. Efter 1½ års tid bad Conradsen sig fritaget, men fortsat på fuld tid på Teknikum. Efter opslag og samtaler blev maskinarbejde, Leif Tullberg ansat som Kollegiets inspektør.  Tullberg var meget engageret i arbejdet, og fik systemerne til at fungere. Tullberg fortsatte i jobbet til sin pensionering i begyndelsen af halvfemserne. Hans afløser blev teknikumingeniør (Elektro) Nils Wangel, der ved årtusinde skiftet blev afløst af bygningskonstruktør Jan Møller.
 
Under Leif Tullbergs inspektør periode voksede det daglige arbejde sådant at man var nødt til at ansætte en gårdmand. Den der besidder dette job, fungere også som inspektør afløser,  hvorfor jobbet blev opgradueret til ejendomsfunktionær.
 
 
 
Ombygninger og vedligeholdelser
Der har været flere mindre ombygninger og vedligeholdelsesarbejder undervejs. Det stod fra starten klart, at der skulle afsættes midler til vedligeholdelse. På et kollegium med mange unge mennesker og mange ud- og indflytninger skal man regne med at slitagen er større end ved normal udlejning. Husk ca. 2/3. af beboerne flytter hvert år. Der blev fra start derfor sat lidt flere penge af til vedligeholdelser end ministeriets mindste krav.
 
Den største ombygning skete som følge af at et af betonelementerne ved de små altaner faldt ned. Det vejede ca. ½ tons. Det talte man om i bestyrelsen og inden for en måned var de alle nedtaget, med fotos af selve ophænget før nedtagelse og konduktørrapport, således at man var godt forberedt på en kommende retssag. C: G. Jensen, der nu var overtaget af Skånske Cement Gjutning, nu kaldet Skanska bistod os ved nedtagningen. Efter advokat havde set på sagen, måtte det konstateres at leverandørvirksomheden for længst var lukket. Advokatens indstilling var at der næppe kunne komme udbytte af at føre en sag. Hvorfor bestyrelsen lukkede denne. De mange betonelementer som for bevistes skyld var opbevaret på grunden fandt inspektør Tullberg lejlighed til at skænke til kystbevaring ved Hornbæk havn.
Efterfølgende flyttedes det enkelte facadeelement frem til den bærende betons yderkant, så betonen kom ind i varmen. Der var på hvert værelse to dobbeltruder. Det ændredes til en dobbeltrude, der stadig giver et stort lysindfald, men varmetabet bliver mindre. Værelserne blev lidt stører og noget lettere at møblere.
 
 
 
Henning Heesche
 

tilbage